Den ny avis 1994 - af Ib Konrad Jensen

Rapport:

Den ny avis

En rapport om online services i USA. Politiken, november 1994

Af journalist Ib Konrad Jensen

Scroll - eller klik på understregning og spring direkte til afsnit...

1. Om principperne i online-service. Lidt teknik og perspektiver.

2. Redaktionelle overvejelser. Hvad skal man som avisredaktion overveje, hvad er forskellen på en avis og en online service og hvem er brugerne.

3. Indholdet i en online service. Hvilke former for information egner sig til online service, og hvordan supplerer avis og service hinanden bedst muligt. Hvordan kan man videreudnytte stof fra avisen.

4. Brugerne sætter dagsordenen. Hvorfor bruger-genereret stof er et værdifuldt aktiv, og hvorfor der opstår dialog mellem læsere og redaktion. Hvordan blomstrer debatten.

5. Journalistens nye rolle. Hvilke journalistiske job kræves på en online service, hvordan redigeres en online-service. Debatredaktøren som en aktiv del af debatten.

6. Annoncer og brugerbetaling. Hvad brugerne vil betale, og hvordan man skaffer indtægter fra annoncer samt hvorfor ventetid ikke er sød.

Bilag A. News In Motion

Bilag B. Detroit Free Press

Bilag C. Mercury Center (San Jose Mercury News)

Bilag D. Chicago Online (Chicago Tribune)

Bilag E. Star Tribune Online (Minneapolis Star Tribune)

Denne rapport er baseret på en tre ugers rundrejse i USA i september 1994 med besøg WalkSoft Corporation i Rochester, New York, Detroit Free Press, Chicago Tribune, Star Tribune i Minneapolis, San Jose Mercury News, InfoWorld i San Mateo i Californien, Knight-Ridder Information Design Laboratory i Boulder i Colorado og Washington Post samt interview med branchefolk i forbindelse med Jupiter Communications Online Developers Conference i San Francisco.

Forord

Online service er det nye vidunder i en avisverden, der ellers nok kan virke noget blodfattig, når det gælder redaktionelle nyskabelser. Ikke fordi millionerne ligger og venter på at blive samlet op af den hurtige redaktør, slet ikke, snarere fordi der ikke rigtig er noget valg. Computer-baseret nyheds- og informationsformidling er tilsyneladende på vej mod et teknologisk og økonomisk gennembrud, der både rummer trusler og løfter for avisen.

Gennembruddet, når det en gang kommer, vil ikke som et kometnedslag forandre informationsklimaet og udrydde den trykte avis i løbet af få år. Intet kan inden for den nærmeste fremtid hamle op med avisen som formidler af tekst-baseret information i bred forstand. Men computer-teknologiens stærke sider, hastighed, interaktivitet og evnen til at levere målrettet information, vil med stor sandsynlighed æde sig ind på væsentlige dele af avisens marked og som medium placere sig et sted mellem de trykte og de elektroniske medier.

Det er min påstand, at avis-redaktionen har gode forudsætninger for at sikre sig en central rolle i det nye medium, og derved gøre den computer-baserede information til et, i første omgang, attraktivt supplement til den trykte avis. Det stiller andre krav til den redaktionelle rytme end de kendte, vil forudsætte nye journalistiske job, indebære en anderledes prispolitik på abonnements- og annoncesiden samt, måske allervigtigst, medføre nytænkning omkring begrebet informationskvalitet.

Perspektivet er fascinerende. Avisen som institution har en chance for at generobre og måske udvide sin en gang så centrale rolle i samfundsdebatten. At blive et knudepunkt for informationsformidling og kommunikation i bredeste forstand.
<

1. Online -- fra BBS til Internet.

For mange er online-service stadig et noget svævende begreb, hvis ikke ligefrem det rene sort tale ligesom så meget andet fra computer-verdenen. Det er måske heller ikke så underligt, for når det handler om avisers online service, har begrebet endnu langt fra fundet sin endelige betydning. Uanset om det er en forholdsvis banal elektronisk distribution af avisen eller en 'fuldblods' digital avis, så bliver det kaldt online-service. Inden jeg går i detaljer med de redaktionelle og økonomiske krav for avisredaktioner med online ambitioner, er det derfor måske på sin plads at bruge nogle linier på nogle elementære begreber.

At 'gå online' betyder bogstavelig talt ikke andet end at sætte to computere i aktiv forbindelse med hinanden, typisk via telefonnettet. Ved hjælp af et kommunikations-program og et modem ringer man fra sin PC op til et kommunikationsprogram på en anden computer. De to programmer 'udveksler høfligheder' ('handshake' på engelsk) og så er de to computere forbundet med hinanden via telefonlinien.

Beskeder og kommandoer skrevet ind på den ene PC, vil på få øjeblikke registreres på PC'en i den anden ende, og dér udløse et eller andet form for svar. Det kender man fra sportsreporteren, der bruger sin bærbare PC til at sende fodbold-referatet hjem til redaktionens computer, eller når man via PC'en ringer op til redaktionens elektroniske arkiv for at søge efter gamle artikler.

Princippet har været kendt i årevis -- strengt taget i århundrede for faktisk er der jo ikke tale om andet end en avanceret telegraf -- men først med de senere års teknologiske udvikling inden for computer-industrien er et helt nyt medie begyndt at tegne sig.

Den digitale avis.

En standard hjemme-PC er i dag i stand til at håndtere færdig ombrudt avis-tekst med tilhørende rubrikker, grafik og foto eller sågar video-sekvenser med tilhørende lydside uden alt for store anstrengelser. Reelt er der intet til hinder for at skrotte de larmende rotationspresser (en teknologi udviklet i forrige århundrede) og begynde at udgive en digital avis, som abonnenten læser på sin PC (en teknologi udviklet i dette århundrede).

Digitale, multimedie 'aviser' findes allerede i forholdsvis primitive udgaver, men det store gennembrud kommer formentlig først efter årtusindeskiftet. Først da vil der være udviklet en effektiv og tilstrækkelig hurtig metode til at distribuere de kolossale datamængder, der er indeholdt i en digital udgave af en avis. At distribuere avisen på en eller flere disketter vil jo ikke ændre noget i forhold til at sende en papiravis rundt i landet. Den digitale avis skal distribueres digitalt.

Langsom telefonlinie

Flaskehalsen er modemet, der er bindeleddet mellem telefonlinien og computeren. For 10-15 år siden, da de første online-servicer dukkede op, havde det hurtigste modem en transmissionshastighed på 300 baud svarende til ca. 35 karakterer pr. sekund. I dag er det langsomste og mest populære modem på 2400 baud, otte gange hurtigere, mens det nyeste og dyreste modem har en hastighed på 28.800 baud.

En hastighed på 2400 baud er godt nok til ren tekst. Et A4-ark, svarende til 40-45 cm avisspalte eller 4,5 kilobyte i computerens lager, kan overføres på få sekunder, mens det nemt varer et kvarters tid at overføre et farvefoto (150-300 kilobyte) med den hastighed. At forsøge at overføre en hel søndagsavis, hvor den rene, redaktionelle tekst alene løber op i to-tre mega byte, vil være fuldstændigt håbløst.

Det lille amerikanske software firma WalkSoft Corporation har med News In Motion udviklet det første praktiske bud på, hvordan fremtidens digitale avis vil fungere. Takket være særlige komprimerings-metoder kan en udgave med 30-40 artikler og fem farvebilleder overføres via telefonlinien på ca. fem minutter ved en hastighed på 9600 baud. En udgave med animationer og lyd-sekvenser fylder tre gange så meget og vil altså kunne overføres i løbet af ca. et kvarter.

Elektronisk opslagstavle

Men den digitale udgave af avisen er blot ét aspekt af den fuldt udbyggede online service, og det vil være en total misforståelse alene at satse på at overføre avisen i alle dens facetter til digital form og holde med det. Online mediets største styrke ligger på et helt andet område.

En online-service er typisk bygget op omkring et BBS-program, Bulletin Board System eller elektronisk opslagstavle. Online-systemer kan naturligvis også kan bygges op omkring mere traditionelle database-systemer på større computere -- BBS-begrebet stammer fra PC-verdenen - men lad os for nemheds skyld her holde os til BBS som en fællesbetegnelse for både små og store systemer.

En BBS kan karakteriseres som en lille smule avis, en slags bibliotek, en anelse forsamlingshus, et drys posthus, lidt aftenskole og nok også et stænk café.

Ligesom med den fysiske verdens opslagstavle, kan brugerne her anbringe beskeder, som andre brugere kan læse og eventuelt reagere på. Beskeden er skrevet på brugerens egen computer og overført til BBS'en via telefonnettet. BBS'en fungerer også som 'postkontor', idet hver bruger har sin egen personlige 'adresse'. Igen skriver man brevet på PC'en og lader computeren om at sende det afsted til BBS'en, hvor det ligger, indtil modtageren næste gang kontakter BBS'en og tømmer sin postkasse.

BBS'en kan også rumme en kommerciel afdeling, hvor man kan gøre indkøb eller f.eks. bestille billetter. Et fil-bibliotek, hvor man kan snuse omkring og tage kopier af artikler, computer-programmer, grafik osv. Eller endeligt et snakkeforum, hvor brugere, der har 'online' forbindelse til BBS'en, her og nu kan diskutere (eller flirte) via computerens tastatur.

Teknisk set er en BBS et knudepunkt for kommunikation mellem computere, mediemæssigt bliver det hjørnestenen i kommunikationen mellem mennesker.

BBS er for alle

At åbne en BBS kræver ikke nødvendigvis store tekniske forberedelser. Faktisk kræver det ikke andet end en almindelig computer, et modem, en telefonlinie og så selvfølgelig et BBS-program. Ganske vist er en sådan BBS ikke videre anvendelig, eftersom den med en telefonlinie kun kan betjene en bruger ad gangen. De dyreste og mest avancerede BBS-programmer kan håndtere op til 64 brugere samtidig fra en enkelt computer, forudsat selvfølgelig, at man råder over 64 telefonlinier og 64 modemer.

Hvor mange brugere BBS'en kan håndtere afhænger af, hvor meget tid den enkelte bruger har til sin rådighed på BBS'en. Er maksimum 30 minutter pr. døgn, kan en 64 liniers BBS altså i princippet ekspedere 3072 brugere pr. døgn (64 gange 48). Regnestykket er imidlertid ikke så enkelt, eftersom forbruget selvfølgelig ikke fordeler sig jævnt over døgnet, og langt fra alle brugere vil have behov for 30 minutters forbindelse dagligt. Det reelle billede kan sagtens være, at BBS'en ekspederer 2000-3000 brugere i løbet aftenens myldretid.

Jo flere brugere man skal kunne betjene, desto mere isenkram har man brug for, og ambitionerne skal ikke være specielt høje, før man har brug for en mindre edb-afdeling for at styre foretagendet. Af samme grund kan man vælge at leje sig ind hos en netværks-operatør og lade ham om at sørge for isenkrammet, mens man selv koncentrere sig om indholdet. Det sparer avisen for at skulle håndtere en mængde tekniske problemstillinger, men omvendt binder det også avisen til den løsning, som netværket repræsenterer.

Internet er fremtiden

De kommercielle netværk, som de kendes i USA, f.eks. America Online, Compuserve eller Prodigy, er i virkeligheden blot gigantiske BBS'er bestående af flere hundrede computere bundet sammen med højhastigheds-forbindelser. Netværks-operatøren sørger for at vedligeholde og udbygge systemet og tjener sine penge på at leje computerkraft og -lager ud til mulige informations-leverandører. Mens der i USA er en fem-seks store, kommercielle netværk er der i Europa foreløbig kun en enkelt, det amerikanske Compuserve, men bl.a. America Online ventes at åbne forbindelse i flere europæiske lande.

Den måske mest lovende mulighed ligger i Verdens suverænt største netværk, det ikke-kommercielle Internet med mellem 20 og 40 millioner brugere over hele kloden. Internet har de seneste par år oplevet en enorm vækst i antallet af nye brugere og informations-udbydere, og væksten ser ud til at fortsætte med uformindsket styrke takket være nye og brugervenlige programmer til at navigere på det vældige netværk. Mest lovende er programmet Mosaic, der oprindeligt er udviklet på University of Illinois i USA.

I USA foregår der et veritabelt kapløb mellem en stribe firmaer og forskere om at videreudviklet programmet, for godt nok er det fantastisk nemt at arbejde med, men det fungerer desværre også bedst på højhastigheds telefonforbindelser. Bestræbelserne går på at forfine og 'tune' programmet, så det vil kunne arbejde på almindelige telefonforbindelser og dermed nå ud til et bredere forbruger-grundlag. Samtidig slås software- og hardwarefirmaer med at udvikle sikkerheds- og betalingssystemer til Internet for at beskytte elektronisk post og penge-transaktioner mod 'aflytning' og misbrug. Alle disse elementer peger i retning af, at Internet i løbet af få år vil gennemgå en betydelig kommerciel udvikling.

Man kan vælge enten selv at oprette og drive en afdeling på Internet i form af en BBS, eller købe sig adgang ved en af de efterhånden mange Internet-leverandører. Ideen med nettet er, at brugerne altid kan nøjes med at foretage lokale telefonopkald uanset, om man ønsker at hente information fra en computer i den anden ende af byen eller i en anden verdensdel.

At distribuere over Internet vil ophæve avisens hidtidige geografiske begrænsninger, fordi man ikke længere vil være afhængig af centrale trykkerianlæg. WalkSoft Corporations News In Motion er i dag tilgængelig på Internet, og det samme gælder flere amerikanske avisers online service. Selv en af de 'tunge' udgaver af News In Motion vil kunne hentes fra Rochester, New York, til København for omkring fem kroner -- det halve hvis man sørger for at ringe op mellem 19.30 og 8.

Fremtidsudsigten er fortryllende. En dansker i Melburne i Australien kan ringe op til et lokalt telefonnummer og læse de seneste nyheder i Herning Folkeblad, før abonnenterne hjemme i Danmark får bragt avisen ud med bud. I telefonudgifter vil det være billigere end at købe avisen i en kiosk på Søndergade.

2. Redaktionelle overvejelser

I USA anslås der i dag at være omkring 150.000 BBS'er i drift, og antallet vokser med mellem 10 og 20 pct. årligt. Mange af dem er amatør-BBS'er oprettet af teenagere eller computerfreaks hjemme i kælderen, mens andre er professionelt organiserede forretninger med profit for øje. Et skøn lyder, at et sted mellem 10 og 15 millioner amerikanere dagligt er i kontakt med en BBS.

Inden for nyheds- og informationsformidlingen regner man med, at der ved udgangen af 1994 vil være omkring 3000 online-servicer, hvor imellem man finder dattervirksomheder af store og velanskrevne nyhedsformidlere som Washington Post, New York Times, Los Angeles Times og Chicago Tribune. Aviskoncernen Knight Ridder, der tæller 29 amerikanske aviser, har ud over to online servicer etableret en forskningsvirksomhed med ni ansatte, hvis eneste opgave er at udvikle digitale aviser.

For aviserne handler det ikke om at finde en erstatning for papiret her og nu, snarere om at sikre sig en plads i en af de hurtigst voksende områder inden for informations- og underholdningsindustrien.

I alle tilfælde er dagbladenes online-servicer (indtil videre) tænkt som et supplement til papiret. Avisen er stadig kronjuvelen, den elektroniske service skal supplere med information og aktiviteter, som der enten ikke er plads til i avisen eller som slet ikke kan håndteres på papir. Men der er også konkrete planer om at lancere rene elektroniske 'aviser', som jeg senere skal vende tilbage til.

Avisens varemærke

Det første man skal gøre sig klart inden man opretter en online-service, er netop hvilken rolle servicen skal spille i forhold til papiret. Hvad er det, computer-teknologien kan, som papiret ikke kan -- og omvendt selvfølgelig? Hvor kan servicen supplere avisen til gavn for begge forretningsområder, og hvor kan den skabe et nyt marked og ligefrem overflødiggøre avisen. Og hvor vil det være spild af tid og penge at bruge computer i stedet for det gode gamle papir?

Det er under alle omstændigheder vigtigt, at servicen ikke blot får status som en sideaktivitet uden anden forbindelse til redaktionen end måske fælles adresse. Online-service har så mange fælles berøringsflader med papiret, at de to redaktionelt set hører sammen og bør integreres mest muligt. Avisens prestigefyldte rolle i mediebilledet baserer sig på en uovertruffen evne til at kunne indsamle, prioritere og formidle store mængder information af høj kvalitet og pålidelighed. Det varemærke skal man forsøge at overføre og udnytte i online servicen uden at det miskrediteres.

Nyt redigeringsprincip

Servicen skal redigeres ligesom al mulig anden informationsformidling, men redigerings-principperne er anderledes end dem, vi kender fra avisens redaktionssekretariat.

I avisen er prioriteringen i vid udstrækning styret af pladshensyn -- i servicen er pladsen i princippet ubegrænset. Avisen udkommer en gang i døgnet, måske i to udgaver -- servicen har deadline hvert minut. Avisens layout hjælper med sine varierende rubrik-størrelser læseren til at prioritere sin læsning ved at skimme hen over siderne -- i servicen skal brugeren prioritere ved vælge sig vej gennem skærmbilleder, der kun kan vise en, i bedste fald to, historier samtidig. I avisen lever en historie kun 24 timer -- i servicen kan den blive stående i alt fra 24 sekunder til 24 år.

Computerskærmen har et begrænset antal linier, og det kan være trættende og forvirrende at bladre på skærmen, hvilket peger i retning af kortere tekster end i avisen. Computerskærme flimrer altid en smule og de giver ikke samme rumlige oplevelse som papiret, og det går ud over læsbarheden. Det amerikanske softwarefirma Microsoft anslår, at det tager ca. 30 pct. længere tid at læse en tekst på skærm sammenlignet med papir.

Servicen kan formidle information på en måde, som avisen ikke kan, men ambitionerne kan hurtigt løbe fra det praktisk mulige. Teknisk set er der intet i vejen for at fylde BBS'en med flotte farvebillede, grafik-animationer, lydprøver fra nye plader eller vigtige taler, videosekvenser osv. Det nytter blot ikke noget, hvis brugeren må vente halve eller hele timer at overføre denne smarte multimedie-information via telefonnettet med de nuværende tekniske begrænsninger. Man må have tålmodighed i nogle år endnu.

Brugerne er mænd

Det er, som jeg har været inde på, enkelt at oprette en BBS, men den koster kræfter at drive, vedligeholde og forny, og hvad vil redaktionen ofre? Hvor mange medarbejdere skal der være, og vil man trække på eksterne medarbejdere til at styre dele af servicen, som det er praksis nogle steder.

Hvor mange brugere kan man regne med at få ind i folden, hvad er de rede til at betale, hvis noget overhovedet -- og hvem er det forresten? Mange aviser i USA håber, at online-service kan tiltrække nogle af de eftertragtede unge læsere, men foreløbig viser statistikkerne, at de mest aktive online-brugere er veletablerede karrieremænd i alderen 25 til 39 år. Hvilket ikke er så ringe endda, men hvor er kvinderne og de unge?

Mens de fleste avisers marketingafdelinger mener at have et forbløffende præcist billede af læserskarens sammensætning, ferievaner, ølkultur osv. osv. kniber det med oplysningerne om brugerne af avisernes online-servicer. Kansas City Star tog konsekvensen og udloddede en bærbar computer blandt de læsere, der ville besvare et spørgeskema om ønskerne til en online-service. Avisen fik over 40.000 svar og et uvurderligt arbejdsgrundlag.

De unge kommer

Et vigtigt faktum er, at evnen og lysten til at anvende computere er omvendt proportional med alderen -- i modsætning til avislæsning. En undersøgelse foretaget af Times Mirror Center for The People and The Press i foråret 1994 viser, at hele 36 pct. af alle amerikanske teenagere jævnligt bruger en hjemmecomputer. I gruppen over 65 år er tallet kun syv pct. I den typiske avis i dag vil aldersfordelingen blandt abonnenterne udvise den stik modsatte fordeling.

Undersøgelsen viser også, at computerejere på ingen måde er passive 'nørder', der henslæber al fritid badet i skærmens blege lys. Tværtimod fremstår computer-ejerne faktisk mere aktive og udadvendte end resten af befolkningen. En tredjedel af de amerikanske hjem har en PC, og næsten hver tiende amerikaner bruger dagligt computeren til at ringe op til en online service -- alt fra spil til banktransaktioner.

Hvor stort markedet er for online service afhænger fuldstændig af det forhold, som amerikanerne kalder 'computer literacy', altså den generelle evne i befolkningen til at kunne kommunikere på en computer. Som Times Mirror undersøgelsen antyder vil der i løbet af nogle generationer ske en mærkbar forøgelse af gruppen med de nødvendige evner, men heller ikke det, gør det alene: De fleste kan jo trods alt læse, og alligevel falder avisernes oplag.

Teknisk forberedelse

Når redaktionelle overvejelser har udmøntet sig i en konkret plan og et mål, er der endelig en sidste ting at holde sig for øje: Computer teknologien vil fortsætte med at udvikle sig med forbløffende hastighed. Derfor gælder det om at undgå at binde servicen op på en løsning, som måske nok er smart i dag, men som risikerer at være forældet om få år. Den redaktionelle side af servicen skal kunne flytte til ny teknologi og i øvrigt kunne tilpasse sig de nye muligheder, der vil vise sig senere.

I den forbindelse er det afgørende vigtigt at tilpasse avisens redigeringssystem til brug for servicen. Ideelt set skal redigeringssystemet være 'system uafhængig', dvs. at koder som definerer rubrikker, brødtekst, billedplacering osv., skal umiddelbart kunne overføres fra redigeringsanlægget og anvendes i et alternativt redigeringssystem, dvs. online servicen.

Princippet kendes fra den såkaldte SGML-standard (Standard Generalized Markup Language), som i vid udstrækning anvendes på Internet. Ideen er, at tekst sat op på én computer ved hjælp af SGML-standarden vil fremtræde med præcis samme opsætning, skrifttype osv. på en anden computer. I avis-sammenhæng vil det betyde, at avisens 'grafiske billede' vil kunne eksporteres til online servicen uden en kompliceret og mere eller mindre pålidelig oversættelse.

Digitale landbrugsnyheder

Knight Ridder Information Design Laboratory i Colorado arbejder som tidligere nævnt med at overføre avisen fra papir til digital format. Det er her, man har udviklet den berømte tablet, en vision om en flad computer med højkvalitets farveskærm der skal være fremtidens avis. Laboratoriet venter, at en prototype vil kunne afprøves omkring 1996, og at den første 'rigtige' avis vil være på markedet omkring årtusinde skiftet. Om 20-30 år vil teknologien være så veludviklet, at det vil udkonkurrere papiret.

Men allerede næste år regner direktør Peggy Bair med, at laboratoriet vil kunne lancere den første digitale avis i staten North Dakota i det nordlige USA. Projektet går ud på at omlægge et ugentlig landbrugstillæg i en af de lokale aviser til et digitalt dagblad, som skal sendes via telefonnettet til de ca. 25.000 læsere. Landbrug i USA er et højteknologisk foretagende med masser af computer-kraft, og amerikanske landmænd savner på ingen måde 'computer literacy'.

3. Indholdet i en online service

En forudsætning for at skabe en anvendelig online-service er at forstå, hvilke typer information, der egner sig til formidling via en computer, og hvilke der står sig bedst som små blækklatter på et stykke papir. Ligesom en avis ikke kan udsendes som et nyhedsprogram på tv, så kan avisen heller ikke direkte overføres til online-service og stadig fremstå lige overskuelig og letlæst. En online-service har som medie sine styrker og svagheder, alt afhængig af hvad der skal formidles.

Et fælles træk ved de amerikanske avisers online-service er, med enkelte undtagelser, at samtlige artikler fra den seneste avis er tilgængeligt for brugerne. Ikke prioriteret og sat op som i avisen, men som en bunke artikler uden indbyrdes rangorden. Forklaringerne varierer: Det giver ikke-abonnenter blandt brugerne mulighed for at læse avisen. Brugere af systemet, der bor uden for avisens dækningsområde, skal have mulighed for at læse avisen og følge med i udviklingen. Samt at det er med til at understrege den tætte forbindelse mellem online-service og avis.

Men kopien af den daglige avis er i alle tilfælde placeret som et underpunkt på servicen, så brugeren skal 'bladre' igennem flere skærmbilleder for at nå ned til en rubrik-oversigt over dagens avis, som det f.eks. bliver tilfældet hos Washington Posts online-service. Her som hos Mercury Center under San Jose Mercury News i Californien har redaktionen dog valgt at placere henvisninger til dagens tophistorier på hovedmenuen.

Den digitale kopi af avisen er en tro kopi af den færdigredigerede avis. Overførslen til servicen finder sted i løbet af natten og efter trykstart, i visse tilfælde først om formiddagen, når avisen er på gaden. New York Times har eksperimenteret med at overføre de enkelte artikler til en offentlig tilgængelig database, så snart de har været færdigredigeret og i visse situationer timer før trykstart. Risikoen er, at der opstår pinlige episoder, hvor myndigheder, politikere eller firmaer kommenterer avisen, endnu inden den er udkommet eller ligefrem truer med fogedforbud, hvis der ikke foretages rettelser.

Rigtige nyheder

Mercury Center omfatter også en decideret nyhedsservice, foreløbig kun i dag- og aftentimerne, hvor væsentlige nyheder følges og opdateres dagen igennem. Stoffet hentes direkte fra nyhedsbureauerne, og der foretages ikke anden redigering end at eventuelle systemspecifikke koder fjernes. Artiklerne på servicen overskrives i takt med, at bureauerne udsender nye versioner, og der ikke optræder flere udgaver af samme historie.

Fornuften i at bruge servicen som nyhedsmedie er omdiskuteret, fordi det på mange måder er et forsøg på at konkurrere med radio og tv, som på helt anderledes vis er indrettet til at levere her og nu nyheder. På den anden side er der visse former for information, som avisen i dag indeholder, som vil begå sig bedre i en online-service.

Nyheder med kort liv

Tom Mandel, futurist ved den californiske tænketank SRI International og medredaktør ved nyhedsmagasinet Times online-service, peger på nyheder med kort levetid, f.eks. børsoplysninger, som ideelle for online-service. Når avisen offentliggør aktie og obligationsoversigten er oplysningerne mere end 12 timer gamle og reelt værdiløse for læsere med interesse i at følge aktiekursernes udvikling med henblik på investering. På en online-servicen vil der være en løbende opdatering af kursudviklingen -- man maksimerer så at sige økonomien i de 'korte' nyheder.

En anden type nyheder, der egner sig specielt til online service, er forudsigelige nyheder, f.eks. offentliggørelse af rapporter, regnskaber, undersøgelser, domsafsigelser osv. Her vil avisen uvægerligt komme bagefter de elektroniske medier i den generelle dækning af historien, men i parløb med en online kan avisen tage konkurrencen op med radio og tv. Hvor servicen vil tage sig af den løbende dækning af begivenheden og f.eks. gøre kildematerialet tilgængeligt for brugerne, som jeg skal komme tilbage til senere, vil avisen følge op med den bredere og mere analytiske dækning.

Ekstra information

Ifølge avistraditionen er det avisens fornemste opgave at sortere og udvælge det relevante, sagens kerne. Måske 90 pct. af informationsmængden er udeladt til fordel for en stram og præcis sagsfremstilling, hvor journalisten og redaktionssekretæren på læserens vegne har foretaget en prioritering. Alligevel vil der blandt visse læsere være et behov for at få adgang til journalistens baggrundsmateriale, fordi de har brug for flere oplysninger end der er plads inden for avisens rammer.

Helt unik for det redaktionelle stof i en online-service er ekstra-information, hvis formål er at supplere historier fra avisen eller dække et meget snævert informationsbehov hos en velafgrænset gruppe læsere. Her udnyttes en af computer-teknologiens stærke sider, rigelige og billige lagerplads og en eminent evne til at levere målrettet information.

Denne type ekstra-information kan være manuskriptet til en tale, som et regeringsmedlem holder, og som refereres i avisen i reportageform. Det kan være en rapport, et referat, en eller for den sags skyld en pressemeddelelse om et nyt produkt, der indeholder en mængde tekniske oplysninger, som aldrig vil finde vej til spalterne i den bredt orienterede avis, men som alligevel kan interessere en snæver gruppe læsere. Endelig kan der være tale om egentligt journalistisk stof fra bureauer, typisk feature, hvis sigte er for smalt til avisens brede publikum, men som alligevel har sin menighed blandt læserne.

Mercury Center og Chicago Online (Chicago Tribune) har begge denne aktivitet. Ekstra-informationen er markeret i avisen, idet der i forbindelse med artiklerne er vist en fire-cifret kode, som brugerne af online-servicen skal anvende, for at finde frem til oplysningerne. En rubrik eller ultrakort tekst oplyser om indholdet af ekstra-oplysningerne.

Værdifulde nyheder

Formidlingen af nyheder af høj værdi men kort levetid og ekstra-information er to eksempler på, hvor online-servicen bedre end papiret kan formidle information. Servicen tager arbejde fra avisen, men reelt øger det avisens værdi, fordi papiret bedre vil kunne rendyrke sine stærke sider. Avisen vil ikke længere vil være forpligtet til at bringe tungt dokumentationsmateriale med meget smal læserinteresse, som nok er med til at højne avisens generelle anseelse, men som også optager kostbar redaktionel plads. Avisen bliver redaktionelt set mere 'ren' og vil klarere komme til at fremstå som en nyheds guide.

På andre områder er det avisen, der i kraft af sit navn og sit image højner online servicens værdi. Her snylter servicen på avisen som mærkevare som iagttager, kritiker og kommentator.

Pointen er, at der forekommer stof i avisen, som har en længere levetid end avisens traditionelle henfaldsperiode på 24 timer. Stof af den type kan uden problemer opretholdes i servicen i en længere periode, inden det ryger i arkivet. De fleste amerikanske aviser er opmærksom på dette aspekt, men det vægtes forskelligt. Hos Washington Post/Digital Ink bliver det et af de bærende elementer. Stof af denne karakter kan inddeles i to kategorier, anmeldelser og feature.

Anmeldelser holder længe

Anmeldelserne bringes kun én gang og sædvanligvis i forbindelse med f.eks. film-, koncert- og teaterpremierer eller kunstudstillinger. Men lige så længe f.eks. teaterstykker eller en film er på plakaten, har anmeldelsen værdi som beslutningsgrundlag. En enkel løsning er at kombinere avisens forlystelsesoversigt med anmeldelserne på online-servicen, så brugeren her kan få et overblik over tilbudene sammen med avisens (kritiske vurdering) af de enkelte stykker. Herved opnår man fuldt udbytte af den journalistiske produktion og man har samtidig skabt et værdifuldt redskab for brugerne.

Avisens begivenheds oversigt kan med fordel anvendes i denne sammenhæng, forudsat at den tilpasses til online-servicen. I avisen er den typisk redigeret som en lang tekststreng, men for at den skal kunne anvendes i en service skal den i stedet opbygges som en database med hver enkelt begivenhed placeret for sig.

Tilsvarende gælder for restaurationsanmeldelser og rejse- og ferieartikler, omend denne gruppe har endnu længere levetid. Restaurationsanmeldelser udgives af samme grund allerede i bogform, men placeret i en database, som er søgbar på udvalgte kategorier, f.eks. etnisk karakter, bydel, pris, antal stjerner osv., forøges værdien betydeligt. I avancerede systemer kan det oven i købet kombineres med automatisk bordreservation. Rejse- og ferieartikler kan struktureres på samme måde for at skabe en 'global' rejseguide baseret på avisens artikler.

Feature-stoffet er forklarende og oversigtsprægede artikler, der ofte forekommer i avisens specialsektioner. En artikel om at klippe roser, om at lappe cykel, forårsrengøringen eller Jugoslaviens ABC er eksempler på stof, der egner sig til at blive 'udgivet' over en lidt længere periode. Som artiklerne inden for de enkelte områder hober sig op, vil der med tiden skabes et lille 'håndbogs-bibliotek'.

En særlig kategori er aktuelle tema-foldere, der indeholder en række artikler om et bestemt emne. Det kan være en større udenrigspolitisk sag som borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien eller finanslovgivning, hvor folderens udvalg af artikler hurtigt giver læseren et overblik over sagens udvikling og aktuelle status.

Rent service-stof

En særskilt type information er 'ren' service, f.eks. køreplaner, åbningstider for offentlige kontorer eller indkøbscentre, navnelister for kommunalbestyrelser, politiske partier osv. Stof af denne type finder man i dag i telefonselskabernes lokalbøger.

Star Tribune i Minneapolis har afsat redaktionelle medarbejdere til at opbygge databaser over denne type information, men redaktionen regner også med at give adgang ikke-redaktionel oplysning fra foreninger og interessegrupper.

Star Tribune anser det som et aktiv for servicen, hvis brugerne her kan finde nyhedsbreve og diskussioner fra f.eks. religiøse foreninger, antikvitetssamlere i lokalområdet. En af online-servicen helt store styrker er netop muligheden for at strukturere information i snævre special-områder, i modsætning til papirets brede målgruppe. At give adgang for interessegrupper er også en genvej til hurtigt at få volumen i en service med et begrænset antal redaktionelle medarbejdere.

Potentialet er stort og uoverskueligt, og det vil være mandskabskrævende at håndtere et stort antal udefrakommende informations-leverandører. Men avisen har mulighed for at placere sig selv i en enestående nøgleposition, som formidler af enhver form for information i lokalsamfundet. I den situation vil den bredt orienterede papir-avis være blot et (special) produkt i en hel vifte af information rettet mod særinteresser.

Personlig information

En sidste kategori af nyheder kan man kalde den skræddersyede information, hvor brugerne selv definerer, hvad de ønsker viden om, og servicen leverer så varen. Mercury Center har udviklet en enkel opskrift, Personel Reporter Profile, som rummer spændende muligheder.

For en pris på fem dollar pr. måned har brugeren ret til at definere fem søgeprofiler, dvs. nøgleord inden for det område, der særligt interesserer den pågældende. Oplysningerne lægges ind i et computerprogram, som automatisk udfører søgningen. Hver morgen overføres resultatet af søgningen som en ren tekstfil til brugerens elektroniske postboks. Kilderne til søgningen er avisen selv samt en række amerikanske nyheds-servicer.

Mercury Centers ide ser ud til med enkle midler at kunne anvendes på Internet, så kildematerialet kan udvides til de adskillige tusinde databaser, der verden over er tilknyttet Internet.

4. Brugerne sætter dagsordenen

En helt afgørende detalje ved online-servicen er, at det er et interaktivt medie. Brugerne kommunikerer direkte med servicen, de kan meget enkelt placere indlæg i debatten og de kan selv udvælge og hente nøjagtig den information, de ønsker. Til forskel fra avislæserne, som er henvist til den prioritering, som redaktionen har anlagt over for døgnets nyhedsbillede.

Det interessante er, at muligheden for den interaktive kommunikation ikke begrænser sig til servicen alene. Erfaringen fra USA er, at brugerne flittigt benytter servicen til at kritisere avisen, fordi de her er sikker på, at deres debatindlæg bliver læst af andre og ikke blot af en chefredaktør. Det kan være krav om dementier, men oftere i form af kritik af ensidig dækning og forslag til nye vinkler på en historie.

Det kan være et kulturchok for avisredaktionen, der er vænnet til at have en (næsten) ufejlbarlig dømmekraft. Med den rette ånd vil redaktionen kunne opnå en meget frugtbar og konstruktiv dialog med læserne uden at det af den grund er læserne, der skal redigere avisen.

Gratis stof

Lysten til at blande sig og udveksle synspunkter er et enormt potentiale blandt brugerne, hvis betydning ikke kan overdrives. På en online-service behøver frimærke-samlerne ikke lade sig nøjes med 12 cm frimærkestof en gang om ugen placeret nederst på siden et sted mellem sporten og rubrikannoncerne -- og i øvrigt finde sig i, at deres læserbreve rutinemæssigt afvises af redaktionen. Her kan de udveksle erfaringer og ideer om fejltryk og helark, så længe de lyster, og uden nogen blander sig. Og jo mere de kommunikere, desto mere læsestof vil der være for andre.

Med brugerne som den primære informationsleverandør, vil en online-service på denne måde gratis opbygge en palet af særinteresse-områder, som hidtil er blevet dækket af allehånde special-magasiner. Helt gratis vil det selvfølgelig ikke være, for ofte vil man vælge at tilknytte en fagmand som redaktør til specialområdet. Avisredaktionen må her erkende, at bruger genereret information i visse sammenhænge har højere kvalitet end den information, som redaktionen kan levere.

Under alle omstændigheder er det jo en ganske interessant situation, at redaktionen kan forlange penge af folk for at få lov til at levere information, som andre folk betaler penge for at få lov at læse. Hvor længe det så end vil gå.

Populær debat

Online-servicens diskussions-forum er et af de overhovedet mest attraktive områder, viser erfaringerne fra de amerikanske avisers forsøg. Måske ikke specielt overraskende, eftersom læserbreve og kommentarer i aviserne hører til det mest læste stof.

I online-diskussionerne er det helt overvejende brugerne, der leverer indholdet, og diskussionerne skal ikke løbe ret længe, før det svulmer op til en ganske anselig størrelse. Diskussions-området er struktureret i specielle fora, f.eks. politik, sport, hjem, sundhed osv., og i hver enkelt vil der være en række underfora, udenrigspolitik, EU, sundhedspolitik osv. Strukturen redigeres af redaktionen men med skyldig hensyntagen til brugernes ønsker. Typisk er der plads til en given mængde indlæg, så det ældste indlæg automatisk slettes når et nyt sendes ind. I andre tilfælde må en redaktør slette indlæg eller diskussioner, som er blevet uaktuelle.

Princippet er, at brugerne selv kan åbne en diskussion i et underfora. Man skriver et indlæg adresseret til 'alle' og venter så på, at andre brugere finder og svarer på indlægget. Jo flere svar, desto flere nye indlæg og så ruller diskussionen i dage eller uger. Researchen til denne rapport er bl.a. baseret på en efterlysning i Compuserves Journalism Forum, som over en periode på to måneder genererede flere end 70 svar.

Diskussionsområdet er en mellemting mellem traditionelle læserbreve og åben dialog på et gadehjørne. Under ideelle omstændigheder opstår der et uhyre levende og organisk miljø, som er unik for online-service.

Konversations-forum

Interaktiviteten i sin yderste konsekvens er det særlige konversations-område, hvor et begrænset antal brugere kan deltage i en her og nu debat. Debatten foregår ved, at en eller anden skriver en kommentar på sin PC, sender den afsted, hvorefter den simultant vil rulle over skærmen hos samtlige de brugere, der deltager i live-diskussionen. Det kan være en helt åben diskussion, men en aktiv redaktion vil sørge for at sætte en dagsorden eller måske ligefrem invitere en prominent gæst, som brugerne kan stille spørgsmål til.

Chicago Online valgte i begyndelsen at lade brugerne alene definere emnerne for diskussionerne, men det førte ikke rigtig nogen steder. Efter pres fra brugerne besluttede man at gå mere systematisk til værks, og begynde at programsætte diskussioner. I dag afvikler redaktionen hver aften ugen igennem et antal diskussioner af en times varighed. Emnet er fastsat på forhånd, nogle gange efter forslag fra brugerne, og ofte er der en Special Guest, f.eks. byens borgmester eller en anden fremtrædende politiker.

Ishockey-tilhængerne

Antallet af deltagere er selvfølgelig begrænset af det antal telefonlinier, der er tilsluttet en service, men af praktiske grunde sætter man under alle omstændigheder en grænse ved maksimalt 30-40 deltagere. Er der flere, bliver diskussionen hurtigt uoverskuelig, og den enkelte deltager får svært ved at komme til orde. Der skal altid være en ordstyrer til at sortere de enkelte indlæg, men med mange deltagere kan der være behov for to.

Hos Mercury Center gjorde redaktionen en interessant iagttagelse i løbet af ishockey-sæsonen 1993/94. Uden det havde været annonceret eller aftalt opstod der pludselig efter hver af det lokale holds kampe en fast diskussion af kampens forløb. Stort set de samme brugere fra gang til gang 'mødtes' på servicen for at snakke, som de ville have snakket, hvis de havde stået på en bar og fulgt kampen. Da sæsonen sluttede, ophørte 'diskussions-klubben'.

5. Journalistens nye rolle

Redigeringen af online-servicen er journalistisk arbejde, men arbejdets karakter adskiller sig på mange områder fra det journalistiske arbejde på en avis. Alene det faktum, at en online-service kan indeholde lyd- og videostumper eller grafiske animationer antyder, at arbejdet adskiller sig fra de kendte rutiner i redaktionen.

Mercury Center har leget med tanken og taler om 'multimedia-reporters' og 'senders' som fremtidens reportere og redaktionssekretærer. Multimedia-reporterens opgave er, som det ligger i ordet, at indsamle information af enhver art, dvs. notater på blok, interview og lydkulisser på båndoptager samt sørge for videooptagelser. Journalistens arbejde er med andre ord forandret fra at være rettet mod et medie med kun én udtryksform, avisen, til et medie, der rummer flere forskellige udtryksformer.

Begrebet 'senders' er titlen på online-servicens redaktionssekretærer. Deres opgave er at sende information ud på servicen, så snart de modtager den fra multimedie-reporterne og fra eksterne kilder som nyhedsbureauer og radio/tv.

Nyheds-redaktører

Hvilke medarbejdere -- og hvor mange -- der er behov for, afhænger fuldstændig af ambitionerne. Hos Detroit Free Press, hvis service ligger på Compuserve, kan man nøjes med sølle to medarbejdere, mens Mercury Center er på vej til at runde de 20. Det første er en lavpris-løsning, det andet er et fuld-skala forsøg på at skabe et nyt medie -- begge indgår i Knight-Ridder koncernen.

Nyheds-opdatering, som det finder sted hos Mercury Center, adskiller sig ikke synderligt fra redigeringen af nyhedsstrømmen i et telegrambureau. Avisens faste medarbejdere leverer ikke stof til denne del af servicen, så jobbet består reelt i at vurdere nyhedsbureauernes tilbud. Skal en historie ud på nettet, fjernes kun systemkoder, hvorefter artiklen sendes ud. I specielle situationer sker der en sammenskrivning af flere artikler, men aldrig en decideret omskrivning i retning af en særlig San Jose Mercury News-stil. Brugerne ønsker først og fremmest hurtig information og er ligeglade med stilen, er filosofien. Ved enkelte lejligheder har Mercury Centers nyhedsredaktører præsteret at opdatere en nyhedshistorie 12-14 gange i løbet af ganske få timer.

Nyheds-redaktørens vigtigste opgave er i morgen- og dagtimerne at forberede ekstra-information til næste dag. Han eller hun deltager i dagens to redaktionsmøder for at koordinere servicen med avisens område-redaktører. Erhvervsredaktøren kan bebude en historie på baggrund af et vigtigt regnskab, og online-redaktøren kan foreslå det fulde regnskab overført til servicen. City-desk bebuder en domsafsigelse i en interessant sag, dommen bringes i sin fulde ordlyd på servicen. Hvorimod udlandsredaktøren har en feature fra et nyhedsbureau, som han ikke vil bringe i avisen, men som han gerne vil have på servicen.

Kritisk samarbejde

Hos San Jose Mercury News og Chicago Tribune er område-redaktørerne forpligtet til at holde de to avisers respektive online-servicer orienteret om prioriteringen af siderne. Online-redaktørerne følger omvendt med i nyhedsstrømmen dagen igennem og kontakter områderedaktørerne, hvis de ønsker at dække en sag på servicen.

Et kritisk punkt er koordineringen mellem avis og service i form af henvisninger fra avisen til servicen. Online-redaktionssekretærerne skriver rubrik-henvisningerne og forsyner hver enkelt med den fire-cifrede kode, som brugerne senere skal anvende for at finde frem til den enkelte ekstra-information. Derefter går der en liste til sekretariatet, hvor layouterne får besked om hvilke artikler i avisen, der skal forsynes med en henvisning ('tag' på amerikansk). Hvis artiklen er for lang, er det fristende at stryge henvisningen, men gør man det, er ekstra-informationen på servicen reelt værdiløs.

Redigerings princippet

Donna Yanish, der er nyhedsredaktør på Mercury Center, mener, at redigeringsprincipperne på et afgørende punkt adskiller sig fra principperne på avisen. Hvor redigeringen af en avisartikel sker ud fra, at artiklen skal kunne læses af flest mulige, gør det modsatte sig gældende for redigeringen af indholdet på servicen. På avisen skal redaktionssekretæren vurdere om en artikel er forståelig for en så bred gruppe af læsere som muligt. På online-servicen skal han eller hun vurdere, hvor læseren vil have behov for supplerende information i forhold til artiklen.

Man skal med andre ord forsøge at forstå, hvorfor 'super-læseren' måske ikke er tilfreds med artiklen, og hvilken information der mangler. Det stiller større krav til informationskvaliteten og dermed også til bredden i den enkelte nyhedsredaktørs baggrund. For uagtet at der er uendelig meget plads på lageret i online-servicen, er det en misforståelse blot at læsse så meget som mulig ekstra-information på servicen.

Design politik

Mercury Center har tre nyhedsredaktører, og det er også, hvad man forventer at klare jobbet med hos Star Tribune i Minneapolis, som efter planen åbner sin online-service i februar 1995. Som noget enestående har Star Tribune også tilknyttet en grafisk designer til servicen, hvis opgave alene er at sikre et ensartet grafisk udtryk på servicen. Star Tribune Online er tilknyttet Interchange-netværket, der som foreløbig det eneste kommercielle netværk tillader fuld integration af tekst og grafik -- altså rubrik, brødtekst og foto præsenteret i samme proces som i avisen. Mosaic kan det samme på Internet, men systemet er endnu noget ustabilt.

Designerens opgave er at overføre Star Tribunes grafiske udtryk til online-servicen, så brugerne grafisk oplever en direkte tilknytning mellem avis og service. Desuden skal designeren sikre et ensartet udtryk på special- og feature-sider, så online-servicen får en grafisk struktur, der hjælper brugeren med at navigere i servicen. F.eks. er der udarbejdet en fast standard for klumme-sider med bl.a. et farvebillede af hver enkelt columnist.

Hyper-redigering

Star Tribune Online får yderligere tre redaktionssekretærer, hvis ansvar bliver servicens feature-sider samt at sikre den særlige hyper-link struktur på servicen. Princippet i hyper-link er, at man i et dokument kan anbringe henvisninger til andre dokumenter i form af 'knapper' som det kendes fra hjælpesiderne i Windows eller på Macintosh computere.

Tag eksempelvis en online-artikel om en krise i den italienske regering. Her kan det være relevant også at have en fakta-ark om Italien og måske et portræt af Silvio Berlusconi. Linken kan indsættes på et enkelt ord eller en ordstilling, Italien eller Silvio Berlusconi, i artiklen og markeres ved at give ordene en anden farve end resten af teksten. Linken kan placeres i bunden som en traditionel henvisning eller det kan være et lille foto eller illustration, der gemmer på en kort animation.

Et klik med musen på linken vil straks hente det andet dokument eller illustrationen frem på skærmen. Teknikken kan også anvendes til at lette brugen af f.eks. biograf-listen ved at gøre hver enkelt films titel til en hyperlink til den pågældende films anmeldelse. Et klik på en titel, vil øjeblikkeligt fremskaffe avisens anmeldelse af den pågældende film.

Hyper-tekst redigering er en ny disciplin, som er entydigt knyttet til computerbaseret informationsformidling. Redaktionssekretærers opgave bliver at skabe en logisk lagdeling i en bunken af forskellige artikler, fotos, animationer osv. så det fremstår både logisk og intuitivt i forhold til brugerens læseproces.

Debat-redaktøren

Servicens diskussionsforum minder på nogle områder om avisens debat-sider, men kravene til servicens debatredaktør er ganske forskellige fra kravene til kollegaen på avisen. Sidstnævnte redigerer og prioriterer indlæg, der uopfordret kommer til avisen, og bestiller ved sjældnere lejligheder kommentarer. På en online-service er debat-redaktøren selv en del af debatten.

Nyhedsmagasinet Time har en online service på America Online, og den regnes blandt de bedste og mest underholdende servicer i USA (15.000 debatindlæg på seks måneder). Ikke alene fordi man her kan læse artiklerne i Time, før bladet er på gaden, men fordi der til stadighed udspiller sig en meget levende debat i diskussionsområdet. I stedet for en traditionel debatredaktør hentet fra bladets egen medarbejderskare, har Time ansat Tom Mandel, futurist ved den private tænketank SRI i Californien, som assisterende redaktør.

Time Magazine har måske USA populæreste online-service (på America Online) med et meget aktivt og levende publikum, styret af en professionel debatredaktør. Med mere end 15.000 debatindlæg på et halvt år skal der også være svipsere ind imellem: Debatredaktøren måtte en gang forsøge at få fire kvinder til at dæmpe tonen i en debat -- det viste sig at være den samme kvinde, der skrev og debatterede med sig selv under fire forskellige navne.

Tom Mandel blev hyret af Time, fordi han i en række år havde været den mest aktive debattører på WELL (Whole Earth 'Lectronic Link), en pioner-BBS i Sausalito i Californien. Hans opgave er at holde diskussionen i gang, dvs. puste til den, når den går i stå, og hælde vand på når det går for voldsomt til.

Ordstyrer og meningsmager

Han beskriver selv sin rolle som en blanding af ordstyrer og meningsmager. Det vigtige er, mener han, at kunne se en sag fra flere sider, og dermed være i stand til at formulere alternative, provokerende synspunkter, hvis debatten i et forum er ved at gå i stå. Kommentarerne, korte og præcist formulerede indlæg, skriver han under eget navn.

Debat-redaktøren må også konstant være på udkik efter, hvad der trækker op til at blive et varmt emne og forberede debatten ved at oprette en 'sag' og f.eks. opridse en problemstillingen i et kort indlæg. Mercury Center fører også en aktiv politik over for debat-området, men her er det nyhedsredaktørernes opgave at være opmærksom på mulige debatemner. Ønsker redaktionen debat om et emne eller kommentarer til en artikel i avisen, formulerer nyhedsredaktørerne et spørgsmål, som placeres i forbindelse med artiklen ligesom henvisninger til ekstra-information.

Presseretlig status

En anden opgave for debatredaktøren er at sørge for, at der ikke optræder injurierende eller anstødende indlæg og at sikre, at indlæg er placeret i det rette forum. Erfaringen er, at brugerne finder det meget lettere at skrive debatindlæg til en online service end til en avis, hvilket også kan føre til en lavere standard. Der kommer kort sagt meget skidt fra kværulanter. Debat-redaktørens opgave er ifølge Tom Mandel stille og roligt at tale til de pågældende og forsøge at få dem til at overholde almindelig takt og tone på servicen.

Presseretligt er der en løbende diskussion af, hvilken status en online-service skal have. I Norge f.eks. er der kræfter, der argumenterer for, at servicen skal have samme redaktøransvar som avisen. Dvs. at det vil være redaktionens ansvar, at bruger-bidragene ikke indeholder injurier eller på anden måde strider mod loven. Modstanderne sammenligner servicen med en offentlig plads, hvor folk frit kan udveksle synspunkter -- og man straffer jo ikke pladsens ejer, hvis en person overtræder injurielovgivningen i en tale.

Online-servicen er indrettet sådan, at indlæg ryger direkte på, så der er risiko for, at stærkt racistiske og injurierende indlæg bliver 'offentliggjort' i en periode, inden de eventuelt bliver opdaget og fjernet af redaktionen. Uanset den retslige status, må redaktionen fastlægge en praksis for, hvordan man skal håndtere området.

Den ny journalistik

På det norske ugeblad Computerworld har redaktionen udviklet et særligt redaktionelt koncept, medie uafhængig journalistik, i forbindelse med, at bladet udvider med elektronisk distribution af artikler og interview. Ideen er at gøre op med papir-mediet som det primære mål for den journalistiske arbejdsproces og reducere papiret til blot ét medie i en vifte af distributionsveje.

Dermed reduceres (eller udvides om man vil) det journalistiske arbejde til at være råvare-leverandør af information. I stedet for at have én bestemt avisartikel for øje, skal reporterne dække en sag. De skal indsamle og skabe alle former for information til dækning af sagen, dvs. lige fra traditionel reportage til baggrundsinformation så som udskrift af interview, arkivmateriale, lyd, billede osv. Al materiale indgår i redaktionens centrale (offentligt tilgængelige) database og vil få status som redaktionens faktiske dækning af en sag.

I princippet bliver det så op til redaktionssekretariatet at formidle sagen i de medier, der egner sig bedst til de forskellige typer for information: En artikel til bladet, baggrundsmateriale og arkivreferencer til elektronisk distribution og lyd og billede til CD-rom.

I avisen er det den offentliggjorte artikel, der er 'sandheden', uagtet at redigering undervejs kan have ændret artiklen ganske betydeligt i forhold til det, journalisten afleverede. I Computerworlds model er det sags-akterne, som det forekommer i databasen, der er sandheden.

6. Annoncer og brugerbetaling

I USA har der gennem årene udvikle sig et nogenlunde fast prisniveau for adgangen til online servicer. En måneds gratis prøvetid med i alt fem timers forbrug på servicen, derefter 9,95 dollar pr. måned for fem timer. Forbrug derudover koster 3,50 dollar pr time. Superbrugere kan tegne dyrere specialabbonnementer, der inkluderer f.eks. 20 eller 100 timers forbrug pr. måned.

Spekulationerne går på, om det aktuelle prisniveau afspejler, at markedet stadig er domineret af højt motiverede brugere, der er villige til at ofre både 10 og 20 dollar hver måned. Konkurrencen om massemarkedet, når og hvis det en gang skabes, vil givetvis presse prisen nedad og føre til en mere varieret prispolitik, så eksempelvis dele af en service vil være gratis, mens andet takseres pr. minut.

De kommercielle servicer i USA har i efteråret 1994 omkring tre-fire millioner brugere eller ca. to procent af husstandene. Et ofte hørt skøn siger, at der om fire-fem år vil omkring 20 millioner brugere, svarende til 10-15 pct. af husstandene i USA. Teknologisk og markedsmæssigt er USA på dette område flere år foran Europa.

Annoncer på nettet

Annoncer er, ligesom i den trykte avis, den umiddelbare vej til at høvle af på driftsudgifterne. Netværket Prodigy, som med to millioner brugere er USAs største, sælger i dag annoncer til en pris på 25.000 dollar for fem skærmbilleder i et år. Månedsmagasinet Wired sælger annonceplads på sin online service efter, hvor meget lagerplads, annoncen optager i computeren.

Time Online fik kort efter åbningen tilbud om at sælge det lille vente-symbol på America Online (svarende til timeglasset i Windows) og erstatte det med et større firmas logo. Hver gang brugerne måtte vente på et svar fra Time Online, ville det lille logo snurre midt på skærmen. Time sagde nej tak ligesom man afslog at lade firmaer sponsorere dele af servicen -- 'Denne diskussion er sponsoreret af Franks Frugt' -- af frygt for, at brugerne ville reagere negativt ved en 'forurening' af servicen med alt for pågående reklamer.

Hos Time Online vil annoncerne blive placeret bag en ikon, så brugerne skal klikke sig vej til reklamerne. Annoncørerne må lære at skabe så tilpas interessante annoncer, at det vil tiltrække brugere.

Hos Star Tribune i Minneapolis vil man sælge en lille plads i bunden af skærmen til annoncer. Denne del af skærmbilledet er fast uanset hvor brugeren befinder sig i systemet, og placeringen kan sammenlignes med pladsen nederst i højre hjørne af en avisforside. Pladsen skal sælges til flere annoncører på én gang, og ikke som i avisen til en enkelt annoncør. Ideen er, at annoncen skal skifte mellem de forskellige annoncører med jævne mellemrum, som rulleannoncer omkring en fodboldbane. Den lille annonce kan være lokkemad, som brugeren skal klikke på med musen for at nå frem til den 'rigtige' annonce.

Betaling efter indtægt

I avisen er prissætningen af annoncer som hovedregel styret af tre forhold: Oplag, placering og størrelse/farver, men online mediet rummer i kraft af teknologien langt flere muligheder. Star Tribune Online overvejer f.eks. med at lade betalingen afhænge af, hvor mange brugere, der rent faktisk ser den enkelte annonce. Det kan enkelt og meget præcist registreres. En variant kan være, at få del i det mersalg som annoncøren får i kraft af annoncerne -- modellen kan kun anvendes, hvor brugeren direkte kan bestille produkter via annoncen, f.eks. udsalgsannoncer hvor et stormagasin lader brugerne købe tilbudsvarer via telefon og computer.

At lade annoncøren betale efter hvor mange brugere servicen har (oplag), er naturligvis også en mulighed. Men det har kun fornuft, hvis man 'tvinger' brugerne forbi annoncen ligesom i avisen, og det kan af tekniske grunde hurtig give bagslag, for det er i direkte modstrid med mediets sjæl: Brugernes valgfrihed. Og under alle omstændigheder får man hurtigt brugerne på nakken, hvis de skal sidde og vente i kvarte og halve timer på at få overført en flot multimedie farveannonce, inden de kan komme videre.

Rubrik-annoncerne

Avisens rubrik-annoncer er nemmere at håndtere end de traditionelle tekstside annoncer, fordi de kun består af tekst og i avisen traditionelt er samlet i tema-grupper. Flere online servicer er begyndt gratis at overføre samtlige avisens rubrikannoncer til særlige afsnit i online servicen, hvor brugerne kan benytte servicens søgefaciliteter til at finde præcis de varer eller ydelser, de har brug for. Teknisk vil det også være muligt for en bruger at svare direkte på en annonce ved at sende besked tilbage til annoncøren.

Rubrikannoncerne har det store fortrin frem for displayannoncer, at det selv med et langsomt modem kun tager sekunder at overføre annoncen fra servicen til brugerens skærm. De er skræddersyede til online service på det nuværende teknologiske niveau.

En af de væsentligste kommercielle aktiviteter på Chicago Online er et billetbestillingssystem, der bl.a. omfatter teatre, koncertsale og biografer i byen. Her kan brugerne bestille og betale (via kreditkort nummer) billetter adskillige måneder forud. Systemet er så veludviklet, at brugerne ved hjælp af en oversigtstegning selv kan bestemme, hvor i salen han eller hun ønsker at sidde.

Annoncør-mæssigt har online-servicen en specialitet, som avisen ikke kan hamle op med, i form af muligheden for direct mail annoncering. De nødvendige brugerprofiler kan opbygges simpelthen ved at spore de enkelte brugeres adfærd elektronisk, altså at man følger med i den enkeltes brugsmønster. Eller, hvad der måske forekommer mere smagfuldt, at man opfordrer eller lokker brugerne til at udfylde en profil, når de kobler sig på systemet.

Dyr ventetid

Annoncerne skal som nævnt sikre lavere brugerpriser, men for mange brugere er det faktisk ikke så meget selve prisen, der er problemet, men det de får for pengene. Med en fast pris for et givet antal timer, går en stor del af pengene reelt til værdiløs ventetid, og den kan være lang, når systemet er overbelastet i prime-time.

Interchange-netværket, som vil omfatte Star Tribune Online og Washington Post Digital Ink, har afhjulpet problemet ved dels at udvikle en stærkt automatiseret bruger-software, dels at indføre prisdifferentiering alt efter tidspunkt på døgnet. Softwaren er primært indrettet på, at skulle anvendes off-line, dvs. uden direkte kontakt til servicen. Brugeren kan bladre i en række grundinformationer på sin egen PC, og så snart han ønsker et eller andet, ringer programmet af sig selv op til servicen henter det valgte og lukker forbindelsen øjeblikkeligt igen. Det sparer penge, for brugeren er ikke tvunget til selv at sidde og klikke sig vej gennem systemet.

Programmet kan tilsvarende sættes op til at hente udvalgte ting eller udføre søgninger i elektroniske arkiver på bestemte tider af døgnet, typisk om natten når taksten er lavest.

Erfaringerne fra America Online er, at det hører til sjældenhederne, at brugerne er koblet op på systemet i længere tid end de fem timer pr. måned, som er inkluderet i et standard abonnement. Hensynet til husstandens øvrige medlemmer i almindelighed og telefonregningen i særdeleshed sætter tilsyneladende en naturlig begrænsning i forbruget.

Bilag A.

News In Motion

Det første computer-dagblad

News In Motion fra Walksoft Corporation i Rochester, New York, er et charmerende lille program til produktion af en 100 procent computerbaseret, multimedie dag- eller ugeblad. Programmet er baseret på standard-komponenter fra Windows, hvilket sætter nogle begrænsinger på den grafiske side, men samtidig gør arbejdsproceserne uhyre enkle.

'Avisen' består af et antal skærmbilleder (sider), der frit kan defineres som et, to eller tre spaltede ligesom der er frit valg mellem at anbringe tekst eller foto i de enkelte spalter. Rubrik-størrelsen er fast, mens læseren selv kan stille brødtekstens font. Længere tekster kan man rulle over skærmen ved at klikke på pilene ved siden af rubrikken.

Et foto kan anvendes som en forbindelse til en tekst, så man ved at klikke på billedet, f.eks. på forsiden, automatisk springer til teksten inde i avisen. Teknikken kan også anvendes til at starte afspilning af en lydstump eller en videoanimation.

Redigeringen af NIM kan foregå med et særligt redigeringsværktøj, men de fleste vil hurtigt vænne sig til de meget enkle kodningsregler og begynde at redigere direkte i notesblokken under Windows. Teskten skal være ren ascii-format og fotos komprimeret i JPEG-format

En multimedie udgave med op til 50 tekster, fem-ti farvebilleder, lydstumper og primitive animationer, vil fylde op mod 1,5 til 2 mega byte, men skal kunne klemmes ned til en størrelse på knap en mega byte. Med et 9600 baud modem vil en fil af denne størrelse kunne overføres på ca. et kvarter.

NIM er bygget op omkring en aviskiosk, hvorfra læseren kan hente den seneste udgave ved blot at klikke med musen på et felt. På forhånd skal programmet dog have oplysninger om telefonnumre, eventuel Internet adresse, modem type osv. Er det på plads, foregår overførsel og udpakning fuldstændig automatisk. Visse dele af programmet, bl.a. forsiden, kan ændres og tilpasses den enkelte avis.

Bilag B.

Detroit Free Press Plus

USAs billigste avis-BBS

Detroit Free Press må have rekorden for de billigste etablerings og driftsudgifter for en avis online-service. Blot 4000 dollar kostede det at oprette servicen under Compuserve, og blot to mand er der til at drive servicen, der efter ni måneder tæller ca. 8000 faste brugere.

Detroit Free Press valgte Compuserve, fordi det på daværende tidspunkt (januar 1994) var det eneste kommercielle amerikanske netværk med global dækning. Målet med servicen var ikke alene at nå ud til lokalbefolkningen men lige så meget at få kontakt til ex-Detroit indbyggere og bilindustri-interesserede i andre egne af USA og i udlandet. Halvdelen af brugerne skønnes i dag at leve uden for avisens dækningsområde -- som et spin off har servicen har skaffet godt 120 abbonementer i og uden for USA.

Blandt de ekspatrierede Detroit-indbyggere knytter den største interesse sig især til to aktiviteter: Dels diskussionsforumet 'Detroit Expatriates', hvor de udveksler minder om alt fra nedlagte caféer til sportsstjerner og skolelærere eller efterlyser klassekammerater osv. Dels foto og reportager fra lokale sportsbegivenheder, som sjældent dækkes af USAs øvrige medier.

Servicen forsøger sig med at tilbyde video-sekvenser til brugerne og planlægger i den forbindelse et smarbejde med en lokal tv-station om ret til at 'udsende' 10 sekunders klip fra lokale sportsbegivenheder. Ti sekunder kan klemmes ned på ca. 1 mega byte, hvilket kan overføres på telefon i løbet af ca. et kvarter ved 14400 baud. Desuden er det planen at udsende animationer fra Knight Ridder grafik-service i Washington.

Detroit Free Press havde et dagligt oplag på ca. 650.000 midt i 1980'erne. I dag er det på ca. 540.000. Gennemsnitsalderen blandt avisens læsere er ca. 50 år.

- Mange medarbejdere ser kun deres opgave som at være skrivende journalister. Om fem år vil de se sig selv i en helt anden rolle, og f.eks. må de instille sig på at tage båndoptager og videooptager med i marken, så de kan levere stumper til servicen. Det vil være et chok for mange ældre medarbejdere, siger John Smyntek, direktør for Detroit Free Press Plus.

Bilag C

Mercury Center

Et amerikansk forbillede.

Mercury Center i San José syd for San Francisco i Californien er et forbillede for aviser i USA og i resten af verden, der har ambitioner om at etablere en online-service. 16 (det stiger til 20) medarbejdere og adskillige millioner dollar har Knight Ridder-koncernen og San José Mercury News afsat til at opbygge servicen under America Online, AOL.

Knight Ridder koncernen valgte San Jose som hjemsted for koncernens ambitiøse forsøg på grund af avisens placering i hjertet af Silicon Valley, den amerikanske computerindustris vugge. Skøn siger, at op mod 40 pct. af alle husstande i området har hjemmecomputer med tilhørende modem, ca. tre gange højere end i USA som helhed. Mercury Center har siden åbningen selv skaffet omkring 6000 nye AOL-brugere i området. America Online skønnes at have yderligere godt 30.000 brugere i The Bay-Area, området der omfatter de tre storbyer San Fracisco, Oakland og San Jose.

Mercury Center servicen er bevidst ikke lagt an på en enkelt teknisk løsning, ligesom AOL heller ikke har eksklusiv rettigheder til servicen. Planen er at udvide servicen til også at omfatte det verdensomspændende netværk Internet, hvor Mercury Center vil blive tilgængelig på World Wide Web via en version af Mosaic, den højt berømmede grafiske brugerflade til Internet.

Bilag D

Chicago Online

Den første moderne service

Chicago Tribune var den første større amerikanske avis til at åbne en 2. generation online service efter de første forsøg med primitive online-servicer i begyndelsen af firserne. Chicago Online blev etableret i 1992 som en afdeling under det dengang forholdsvis nyetablerede netværk America Online, AOL.

- Lige som andre aviser har vi tabt mange yngre læsere. Dette er det tætteste, man kommer på en dagblads-aktivitet, som kan samle disse yngre læsere op, siger Lawrence M. Druth, leder af Chicago Online.

Online-servicens redaktion er placeret midt i avisens centrale nyhedsrum, og servicen er direkte integreret i avisens redaktionelle proces. Bemandingen tæller ni mand, hvoraf de fire, en ledende online-redaktør og tre redaktionssekretærer, har rene journalistiske job. De øvrige medarbejdere dækker marketing- og serviceaktiviteter.

Målet for servicen var i løbet af det første år at nå brugergrundlag på 10.000 og 20-25.000 i løbet af år to. I dag opgives antallet af brugere til ca. 40.000. Tallet omfatter samtlige AOL-brugere i Chicago-området.

Bilag E

Star Tribune Online

Den største redaktion

Star Tribune i Minneapolis åbner efter planen sin online-service i januar eller februar 1995, når Interchange netværket efter planen åbner for offentligheden. Med op mod 12 redaktionelle medarbejdere bliver det en af de mest journalist-intensive online servicer i USA. Lederen af servicen er Steve Yelvington, journalist, fotograf og redaktionssekretær gennem 28 år og tidligere indehaver af en amatør-BBS hjemme i kælderen:

- Nyheder skal være der, men det er ikke nødvendigvis det vigtigste. Læserne kan jo få nyhederne i avisen, og ærlig talt så er det betydeligt nemmere at læse nyheder i en avis, hvor hele siden jo poppper op hver gang man bladrer, og man behøver ikke sidde og vente osv. osv.

- Nyhederne skal være en attraktion, som tiltrækker folk i begyndelsen, mens det skal være det interaktive miljø, muligheden for at kunne kommunikere med andre brugere, som skal fastholde dem. BBS_delen af servicen er ekceptionelt vigtig, og vi vil køre et meget aktivt program for at skabe diskussion på servicen, f.eks. med at få guvernøren på hver aften i en uge.

- Det her er første gang, hvor vi får rigtig interaktivitet med vore læsere. Det giver mulighed for øjeblikkelig reaktion på det vi laver. I avisen er vi begrænset af pladsen, mens vi på online_systemet i princippet har uendeligt meget plads. Det kræver mange overvejelser og arbejde med at definere, hvordan vi skal arbejde, men det betaler sig i den sidste ende, er jeg sikker på.